Kære Casper, det er så smertefuldt at tænke på, du nu er et andet sted, så vi ikke mere skal glædes over dit herlige humør, din umiddelbare hjælpsomhed og det ægte grundgode og kærlige væsen du er.
Dit indtryk vil være med os så længe vi lever, du var et menneske, som helt unikt og særligt var så nemt at holde af. At verden skal gå glip af alt, hvad du kunne have bidraget med, er ubegribeligt sørgeligt og et kæmpetab.
Her er vi tilbage, uforstående og kæmper med at acceptere det tragiske og urimelige i situationen. Må din smukke sjæl fortsat fylde verden med kærlighed. Tak fordi vi fik mulighed for at kende dig. Hvil i fred.